Kære medlemmer
Vi indledte sæsonen med en velbesøgt Dansk sæsonstart i Nifin den 19.9. Arrangementet der var et samarbejde mellem Nifin, Den danske ambassade og Dansk klub havde til hensigt bl.a. at fortælle om det store udbud af danske aktiviteter der foregår dette efterår og denne vinter i Helsingfors. I det følgende kan du læse om disse arrangementer. Vi håber at mange tar aktivt del i dem. På dansk klubs hjemmeside www.danskklub.fi gives løbende information om dansk klubs arrangementer, om danske begivenheder i Helsingfors og om danske programmer i TV og radio.
Dansk Klub vil fremover delvis overgå til at sende medlemsbrevet elektronisk, til de medlemmer der har opgivet en e-mailadresse. Hvis du dog hellere vil fortsætte med at få brevet pr post er det selvfølgelig også muligt. Venligst oplys dette til Maria Sumelius (se adresse øverst)
Vi ønsker alle et godt efter år og vel mødt!
BESØG TIL FINSKA FJÄDER/SUOMEN HÖYHEN i Riihimäki, Petsamonkatu 83
Torsdag den 4. oktober kl. 13.00
Virksomheden, der er ledende i Finland med
dunprodukter, blev grundlagt 1936 af danskeren Marius Pedersen. Virksomheden drives idag af 3.generation i familien.Vi starter med en rundvisning i fabrikken og fortsætter til fabriksbutikken med mulighed for indkøb. Vi slutter af med en bid mad.
BOWLINGEFTERMIDDAG for hele familien
Lørdag den 17. november kl. 14.00
Ruusulan keilahalli Rosavillagatan 3-5
Kræver ingen forkundskaber. Alle kan være med.
Vi starter med at få lidt instruktion og spiller derefter en halvanden times tid. Vi slutter af med lidt mad
DANSKE HVERDAGSFROKOSTER
Onsdag den 10. oktober kl. 12.00
Hverdagsfrokost kl. 12 i restaurant Coma, Museigatan 18. Coma er en lille hyggelig restaurant med traditionel middelhavsmad. Læs om restauranten på www.coma.fi
Onsdag den 21. november kl. 12.00
Denne gang ses vi i Café Kiasma i museet for nutidskunst. Læs mere på www.kiasma.fi
ØVRIGE ARRANGEMENTER
Udstillingen ”Historier fra Danmark”
med danske guldaldermalere
Ateneum 28.9. – 31.1. 2008.
Efterårets store udstilling på Ateneum viser dansk kunst fra guldalderen under 1800-tallets første halvdel til 19000-tallets begyndelse. På udstillingen præsenteres malerier af bl.a. C.W. Eckersberg, Christian Købke, Vilhelm Hammershøj og L.A. Ring.
Dansk klub arrangerer en guided rundvisning i oktober eller november. Mere herom senere.
Koncerter med nordiske solister
27.-28. oktober på Ateneum.
Det nordiske solistforbund arrangerer en række koncerter med nordiske solister.
Lørdag den 27. oktober kl. 17 spiller den danske blæserkvintet Carion musik af bl.a. Carl Nielsen.
Forfatteraften med Leif Davidsen i Nifin 31. oktober kl 18.00 Kajsaniemigatan 9
Journalisten og forfatteren Leif Davidsen er mest kendt som DRs udenrigs-korrespondent i Sovjetunionen, men siden romandebuten i 1984 har Leif Davidsen udgivet 11 bøger – overvejende kriminalromaner. Hans nyeste bog ”Den ukendte hustru” er en forsvindingshistorie fra det nye Rusland. Leif Davidsen har vundet ”Glasnyckeln” som er den Skandinaviske kriminalsällskapets anerkendelse for den bedste nordiske kriminalroman.
Finsk-Dansk kulturfonds 25-års jubilæumsuge den 5.-10.11.2007
Uddannelsesseminar om grundskolen i Danmark og Finland på Hanaholmen den 5. november kl. 13.00-17.30
"Kompetence, mangfoldighed og trivsel i klasseværelset". Hvad er styrken og svagheden i det danske respektive finske grundskolesystem?
Ministrene Bertel Haarder og Sari Sarkomaa holder begge et indlæg, samt foredrag fra undervisningsstyrelsen og undervisnings-ministeriet i Finland og Danmark.
Deltagelse i seminariet er gratis, men forudsætter en tilmelding senest 29.10. til
programkoordinator Sini Keinonen, sini.keinonen@hanaholmen.fi, tel. 09-4350 2430, der også giver nærmere information om programmet.
Den 9. og 10. november kan du opleve Granhøj Dans' forestilling Aline Alene på Ateneum. Nærmere information om forestillinger og tider fra dagspressen.
Lørdag den 24. november kl. 10-16
Den svenske kirkes basar, Minervagatan 2
Dansk bord med hjemmebag, leverpostej,
kransekage mm. Bidrag til det danske bordmodtages med taknemmelighed.
På den svenske side er der gode madvarer, julepynt og loppetorg. Der er desuden en cafe hvor man kan få særtesuppe, nybagte vafler mm.
Den 28. november
Søren Kierkegaard seminar i samarbejde med Svenska litteratursällskapet.
Siden sidst
Generalforsamlingen blev holdt den 27.marts. Bestyrelsen for 2007 består af Karin Pedersen formand, Pia Degerholm næstformand, Søren Colstrup, Birthe Fischer, Edna Järvinen, Henrik Møller, Maria Sumelius samt suppleanterne Bo Sørensen og Jean-Marie Soulié.
Til revisorer valgtes Per Ovesen og Tore Sode Carlsen.
Generalforsamlingen diskuterede forslag til kommende arrangementer. Klubbens nye hjemmeside blev præsenteret. Efter generalforsamlingen holdt formanden for Uppik, Fredrik Forsberg et interessant og levende foredrag om Grønland. Aftenen sluttede med rigtige danske røde pølser!
Kontingenter
Kontingenterne for år 2007 forblir uforandrede og er som følger:
- Først indmeldte familiemedlem i hovedstadsregionen (Esbo,Grankulla, Vanda, Sibbo og Kyrkslätt) 28,-
- Øvrige familiemedlemmer i hovedstadsregionen 10,-
- Først indmeldte familiemedlem uden for hovedstadsregionen 14,-
- Øvrige familiemedlemmer uden for hovedstadsregionen 5,-
- Studerende 5,-
Vinsmagning
Torsdag den 10. maj kl. 18.30
i Winecellar, Kalevagatan 9 D (indgang fra gården)
Hvordan prøvesmager man professionelt vin
Som leder for vinsmagningen har vi engageret Carina Sontag, der er uddannet vinsommelier bl.a. fra Vin- og restaurangakademin i Stockholm. Hun er en erfaren vinkender, underviser på Arcada og holder vinkurser mange forskelige steder.
Vi kommer til at smage på fire meget forskellige hvidvine. Carina Sontag har valgt vinene og foreslog hvidvine med tanke på hvad der passer til årstiden og på det faktum at mange kender meget mindre til hvidvine. En chance at lære lidt om hvilke hvidvine man kan satse på den kommende sommer.
Vi får en forelæsning i hvordan man professionelt prøvesmager og analyserer vine. I løbet af aftenen smager vi på vinene både med og uden Carina Sontags vejledning og diskuterer vore smagsindtryk. Vi snakker også om hvilke vine der passer bedst til det vi spiser.
Aftenen handler om hvad hver især kan få ud af vin, og at jo mere man analyserer vinen desto mere får man ud af den. Både nybegyndere og mere erfarne vinkendere får noget ud af aftenen. Vi får også materiale om de forskellige vine vi smager. Til vinene får vi lidt forskelligt at spise til.
Klubben subventionere aftenen så vinsmagningen koster kun 20 €/person for medlemmer og 30 € for ikke medlemmer.
Gå ikke glip af denne aften!!!
Fra klubbladet marts 2007
Siden sidst
Vi begyndte året med to vellykkede arrangementer. I januar samlede smørrebrødsaftenen en skare ivrige kokke der frembragte mange lækre og flot pyntede stykker smørrebrød, der til sidst blev nydt med stort velbehag. Tak til Søren der lærte os alle mange nye ting.
I februar var vi rekordmange der mødte op for at se prøven på balleten Anna Karenina og bagefter høre balletmester Aleksej Ratmanskij fortælle om balletkulturen i Danmark, Finland og Rusland og om arbejdet med opsætningen af Anna Karenina. Dinna Bjørn fortalte også inspirerende om hele processen med at sætte en ny ballet op. Vi fik også mulighed for at se kostumerne på nært hold oppe i kostumeafdelingen. Balleten går stadig nogle gange på Operaen og kan varmt anbefales. Det er en fantastisk fin ballet, næsten filmisk i scenografien. Et stort tak til Dinna Bjørn.
Den nordiske vinterdag samlede 750 besøgende i år og dette trods det kedelige gråvejr. Vi fik kåret to kattedronninger og de danske pølser havde tilsyneladene god afsætning.
Ny hjemmeside
Dansk klub har fået en ny hjemmeside. Vi har fået vores eget domainenavn, deraf den nye adresse, der er betydeligt nemmere at huske end den gamle. Bestyrelsen er meget glad for at vi nu har fået denne side. Det er Søren Colstrup der holder siderne opdaterede og har planlagt udseendet. Vi håber at alle der har mulighed vil gå ind på siderne og studere dem. Sæt adressen ind blandt favoritter, så finder du den altid hurtigt. På hjemmesiden fortæller vi naturligtvis om Dansk klubs aktiviteter, men vi vil også informere om danskrelaterede begivenheder i Helsingfors og om danske tv-programmer. Vi håber att alle vil hjælpe til med at komme med vink om begivenheder der kunne sættes med og om indholdet i øvrigt. Siderne er langt fra færdige endnu, men langt nok til at vi nu vil presentere dem for medlemmerne og få tilbagemelding med synspunkter.
Brug siderne!